3. marts 2026

Sanne Salomonsen med ny sang

Sanne Salomonsen lægger stemme til helt ny 'Sommerdahl'-sang.

En helt ny sang har fundet vej til denne sæson af 'Sommerdahl', og det er en af Danmarks største sangerinder, Sanne Salomonsen, der lægger stemme til.
Sangen, der har titlen ’Holder dig i mørket’ er skrevet af den kendte musiker og komponist Aske Jacoby.

Vi skulle bruge en lejrbålssang til vores krimiplot i afsnit 3, som vores skuespiller skulle synge under optagelserne. En lille tre-fire-linjers sang. Og jeg kunne ikke få Askes sang ud af hovedet, så jeg spurgte ham, om han ikke ville lave en 'rigtig' sang. Så denne lille strofe er nu blevet til denne flotte sang.

Janni Helleskov, Producer

Aske Jacoby, der igennem mange år har arbejdet sammen med nogle af de største danskere musikere og har stået bag masser af hits, fortæller, at det lå ligefor at spørge, om Sanne Salomonsen ville synge den, da de to har arbejdet sammen i mange år.

Sanne og jeg har efterhånden en lang historie sammen, og med seriens øvrige musikalske udtryk in mente var det en no-brainer at spørge hende, om ikke hun ville synge den. Det ville hun heldigvis.

Aske Jacoby, musiker og komponist

Udover at den synges af skuespillere i afsnit 3, er sangen med i afsnit 4 og 8 med Sanne Salomonsen som kunstner.

``