Nyheder

Streamingnyheder i maj og juni på TV 2 Play
Her får du et overblik over udvalgte streamingpremierer fra TV 2 Kommunikation.

TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.

'Forræder - Ukendt grund' flytter ind på TV 2
Efter to sæsoner på TV 2 Echo flytter 'Forræder - Ukendt grund' nu til TV 2, hvor det sammen med den helt nye programudvidelse 'Forræder - Under kutten' og det øvrige 'Forræder'-univers skal være med til at styrke weekendunderholdningen og samle seere på tværs af aldersgrupper.

Få det sidste svar på TV 2 før du sætter dit kryds til folketingsvalget
12 timer før valgstederne åbner, samler TV 2 de 12 partiledere til en sidste debat om valgets varmeste emner. Det sker i 'Det sidste svar' mandag 23. marts forud for halvandet døgn med intens valgdækning på TV 2.

TV 2 sadler om i kommentatorboksen til Tour de France
Det bliver Lars Bak, som sætter sig ved siden af Dennis Ritter for at kommentere Tour de France på TV 2 til sommer.

TV 2 styrker weekenden med helt nye underholdningsprogrammer i 2026
Weekenden er det tidspunkt på ugen, hvor danskerne bruger mest tid på tv og streaming, og hvor efterspørgslen på fælles tv-oplevelser er størst. Derfor styrker TV 2 weekendunderholdningen og lancerer fem nye titler, der kan samle seerne.

Rolf Sørensen får ny rolle hos TV 2 under Tour de France
Rolf Sørensen vender tilbage til TV 2s dækning af Tour de France i en ny rolle, hvor han skal fungere som ekspert hjemme fra Danmark.

TV 2 samler vælgerne i Odense, Horsens og Brande
Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen kommer i direkte duel, når TV 2 transmitterer 'Topmødet' søndag 8. marts live fra det første af tre valgmøder rundt i landet.

TV 2 vil give svar og engagere danskerne i folketingsvalget
TV 2 vil gøre det lettere for danskerne at tage stilling til et af de mest uforudsigelige folketingsvalg i generationer. Det sker med massiv livedækning, kandidattest, overblik og specialmagasiner frem mod valget 24. marts.

Unge skal med i debatten: TV 2 Echo rykker ind på YouTube
Med afsæt i folketingsvalget 2026 vil TV 2 Echo bruge YouTube til at få flere unge med i samfundsdebatten. Det skal ske med anderledes og underholdende formater, emner, der betyder noget for unge, og ved at skabe et rum, hvor unge tør bruge deres stemme.

'Højskolen' på TV 2 viser politisk debat, som vi aldrig har set den før
Kan det lade sig gøre for landets partiledere at mødes og diskutere på tværs af politiske skel – at være uenige og stadig kunne være i stue sammen? Det undersøger TV 2s nye program, 'Højskolen', hvor alle 12 partiledere har været samlet på Ryslinge Højskole til politiske samtaler og debatter i 24 timer.

DR og TV 2 skyder valgkampen i gang med fælles partilederdebat i aften
DR og TV 2 går sammen om den allerførste partilederdebat forud for folketingsvalget 24. marts. Natasja Crone fra TV 2 og DRs Kåre Quist styrer debatten, som bliver transmitteret på DR1 og DRTV, TV 2 og TV 2 News i aften klokken 20.00.

Ny serie følger Irina Olsens liv midt i en skilsmisse
Hvad sker der, når drømmene og den hverdag, man troede var stabil, pludseligt brister – og når en skilsmisse, som er privat og personlig, bliver offentlig, inden man selv er klar til det? En ny serie på TV 2 Play følger Irina Olsens liv, mens hun forsøger at få fodfæste efter et afgørende livsvalg.

Ny Stein Bagger-serie tegner portræt af en af landets mest kendte svindlere
Når TV 2s nye dokudramaserie 'Stein Bagger og grådighedens ansigter' ruller over skærmen, medvirker både skuespillere og virkelige personer fra den historiske svindelsag i en eksperimenterende blanding af fakta og fiktion.

Ny TV 2-dramaserie om dronning Margrethe på vej til danskerne
Se de første billeder fra serien, der forventes at få premiere i 2027

Fra Wilbek til Gidsel - vejen til verdens bedste håndboldhold
For første gang mødes legender fra tre generationer og fortæller, hvordan de danske håndboldherrer blev verdens bedste. Det sker i sportsdokumentaren 'De gyldne generationer', som har premiere lige før EM i Danmark - tirsdag 13. januar på TV 2 Play og TV 2.

Årets børne-nytårstaler på TV 2: Store forandringer starter med små skridt fra os alle sammen
11-årige Aliha Ali fra Bagsværd er årets børne-nytårstaler på TV 2. Hun minder i sin tale om, at vi alle – både børn og voksne – kan gøre en forskel. Hendes tale bliver vist lige inden statsministerens nytårstale på TV 2.

TV 2 køber stjernespækket dansk dramaserie
Den danske dramaserie 'Den gode stemning' med Iben Hjejle og Pilou Asbæk får dansk premiere på TV 2 Play og TV 2 mandag 15. december. Købet af serien sker i forlængelse af TV 2s strategilancering, hvor dansk kvalitetsindhold er et centralt fokus.

Rasmus Tantholdt bliver vært på 'De største øjeblikke'
Rasmus Tantholdt kaster sig ud i en helt ny rolle, når han står i spidsen for 'De største øjeblikke'. Sammen med toneangivende danskere ser han tilbage på et begivenhedsrigt 2025. Showet flytter til Dansehallerne i København, og musikken bliver i år leveret af blandt andre APHACA, Christopher og HUGORM feat. Peter Sommer.

’Spillet’ vender tilbage: 13 kendte danskere har sagt ja til et uforudsigeligt spil om magt
Torsdag 1. januar er der premiere på en ny sæson af 'Spillet', hvor 13 kendte danskere har sagt ja til at deltage i et uforudsigeligt og benhårdt socialt spil, hvor magt har en helt central rolle. 'Spillet' har premiere på årets første dag i 2026 på TV 2 Play og TV 2 Echo.